Når lysten styrer……

Mit ønske har altid været at skabe billeder, som man selv kunne tænke sig at have hængende på sine vægge. Jeg har altid været nysgerrig og elsket at udfordre mig selv. Mine billeder og værker må altid gerne have et lille tvist eller kant, eller på en eller anden måde, fange øjeblikket, følelsen, udtrykket eller noget der ikke kan defineres, men føles.

Jeg hedder Özkan B. Köksal og har siden 1994 fotograferet mine omgivelser, venner, familie, oplevelser etc. Mit kamera og fotografering er mit frirum, hvor jeg dyrkermin kreativitet. Det har altid været en fornøjelse at fotografere, alt imens tiden har stået stille. Det har også været en fornøjelse igennem årene at møde nye mennesker, lære dem lidt at kende, give dem glæder og skabe deres minder via mine billeder. Det har også været en nydelse, at kunne fange stemninger i blandt mennesker, naturen eller byens liv og rum.

Jeg elsker at lege med forskellige redigeringer og udtryk og stilarter. For mig, er det inspirerende, at kunne lave forskellige redigeringer og på den måde skabe forskellige stemninger hos modtagerne.

Jeg ser frem at dele min store passion med nye mennesker og skabe billeder som vil bestå.